Børnene insisterer på at tage til Afrika og udføre velgørenhedsarbejde for de truede dyr. Selvom onkel i virkeligheden er noget utryg ved tanken om at møde de vilde dyr i Afrika, indvilger han i at tage med søsterens børn for at gøre en forskel. I Afrika bor de på en farm, der både er et dyrehospital og et meget fint hotel. Til alles store overraskelse møder de også Fru Flinth på selvsamme farm i Afrika. Efter min søster børn har plejet og helbredt leoparder, aber og elefanter skal de, sammen med Fru Flinth, på telttur på den afrikanske savanne. Idyllen bliver dog hurtigt brudt, da Fru Flinth bliver bortført af krybskytter, som hærger og stjæler horn og stødtænder i området. Nødtvunget af omstændighederne, må onkel og børnene på en hæsblæsende jagt igennem den afrikanske savanne for at redde både Fru Flinth og de stjålne dyr.